|
Inden for hundeverdenen er det en vidt udbredt og alment accepteret kendsgerning, at har man problemer med hunden, er det virkelig ens egen skyld. Ligeså udbredt og accepteret påstanden er, ligeså forkert er den også. Selvfølgelig kan man opdrage sin hund så skrupforkert, at det giver anledning til problemer, men langt den største del af de problemer vi ser i praksis, skyldes basalt set ikke forkert opdragelse. Langt de fleste klienter har tacklet opdragelsen af hunden ud fra ganske almindelig og anderkendte opdragelsesprincipper, mange har haft adskillige hunde før uden problmer, og de fleste står totalt uforstående overfor, hvad der kan have påvirket hunden til at have den problematiske adfærd. Hvad er så forklaringen?Når så mange almindelige, velfungerende mennesker oplever problemer med hundene (iflg. KVL aflives årligt 16.000 hunde i Danmark p.g.a. af adfærdsproblemer), må der ligge en forklaring et andet sted. En meget væsentlig forklaring må ligge i hundens genetiske disposition. Med andre ord: nogle hunde fødes med en stærkere tendens til at blive problemhunde end andre. Dette underbygges af hvalpetests, hvor man nu, med stor sandsynlighed, kan forudsige f.eks. alene-hjemme problemer. Også andre problemer, eksemplevis dominans-problemer (hunden bliver "aggressiv" over for familien), kan forudsiges. Når disse tendenser kan ses hos 6 uger gamle hvalpe, er det ikke fordi, der er noget galt med hvalpene. Det skyldes snarere ganske naturlige forhold i hundeverdenen, hvor naturen prøver at foruddisponere hvalpene til en sandsynlig fremtidig tilværelse. Er man så løbet ind i en hvalp, der prædisponeret for eksemplevis alene-hjemme problemer, nytter det ikke noget, at man prøver at tackel problemet på normal opdragelsesvis. Det kræver speciel viden og stort erfaringsgrundlag at kunne gå ind og se, hvor skoen trykker. Meget ofte vil en behandligsplan umiddelbart stride imod "almindelig sund fornuft". Selv et langt livs erfaringer med "normale" hunde vil langtfra altid være tilstrækkeligt til at tackle en problemhund. |